Michelle Carlslund

Talent of the month

Illustrator og grundlægger af Michelle Carlslund Illustration

Den 26-årige kunstner har talent for at udtrykke sine tanker gennem legesyge illustrationer fyldt med charme, skæggede kvinder, dansende bjørne og pulserende byliv. De sidste fem år har hun drevet den personlige forretning Michelle Carlslund Illustration, dog uden de store, forkromede forretnings- og strategiplaner – i stedet følger hun ofte sin mavefornemmelse. En mavefornemmelse der i 2014 gav en omsætning på en million danske kroner.

oXcLbxAUwMbBDNrCCXq70lZwJRQwiUQ8KYCLdP3zQT4

Michelle Carlslund skaber liv. Hun er inspireret, og ideerne bobler i hovedet, mens stregerne kastes op på Mac computerens skærm. Hvor ideerne til hendes skæve univers kommer fra, er usikkert. Men gennem sin hånd udtrykker hun oprigtighed, leg og et humoristisk udtryk.

Flere gange trykker hun ‘fortryd’, ændrer frem og tilbage og skifter mellem forskellige pastelfarver. Med jævne mellemrum printer hun plakaten på sin egen printer for at vurdere resultatet. Efter mange timers arbejde er den endelig plakat færdig. Nu kan den nyeste Michelle Carlsund-kreation sendes videre til trykkeriet for til sidst at ende på hylden i de mest hippe designbutikker verden over.

Ungt designtalent får hurtigt succes

Jeg møder den kreative ildsjæl Michelle Carlslund i hendes værksted i Kompagnistræde i hjertet af København. Hun er iført sutsko, da arbejde og hjemme flyder sammen for hende. Resten af outfittet er dog tjekket, som kun en designer kan gøre det.

Michelle Carlslund bor i lejligheden ovenpå sit studie med sin kæreste. Fra det kreative og charmerende studie er der fin udsigt til Strædet og Gammeltorv og Nytorv. Lageret af plakater og kort præger kontoret, der ellers er fint ryddet op til jeg skulle komme.

Normalt ligger der tegninger, pakker og post-its med ting jeg skal huske overalt,” afslører Michelle grinende.

tpZesqUxmm4hgFA1DOMW-rRA6ZeATJsBZLbBxdkL9Kk

I 2010 blev Michelle Carlslund Illustrations grundlagt af den dengang 21-årige Michelle Carlslund – et vaskeægte dansk design-talent. Hendes illustrative univers er beboet af stærke sømænd, kvinder med overskæg, honningelskende bjørne og mange andre skæve og kreative påfund.

Og netop Michelles kreative evne til at få materialer og former til at arbejde sammen og udtrykke sine tanker har fået hendes forretning til at vokse succesfyldt. Hendes plakater og kort kan i dag købes i mere end 150 designbutikker rundt omkring i verden, hvoraf 80 % er i udlandet. Hun samarbejder og illustrerer for virksomheder som Universal Music, Magasin du Nord, Gyldendal og Vogue Japan.

Mit mål er at skabe oprigtighed. Man skal kunne mærke oprigtigheden i tegningen lige fra første streg over print og til levering. Og den skal stadig kunne mærkes, når kunden hænger sin plakat op hjemme på væggen,” siger Michelle Carlslund.

Afvist af designskolen

Michelle Carlslund har altid interesseret sig for at tegne. Lige fra skoleårene har passionen for at skabe et alternativt univers på papir ligget i hende.

Jeg har altid været en af de børn, der hellere ville sidde inde i frikvarteret og tegne end at være ude og lege,” fortæller hun.

Og sådan har jeg det faktisk stadig,” tilføjer Michelle, der dog først for fem år siden begyndte hun at dyrke sin kunstneriske passion mere professionelt.

Michelle Carlslund læste i sin tid på KEA som e-designer og efterfølgende to år på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun lærte basale færdigheder i fx Photoshop, som hun i dag bruger i sit daglige arbejde. Først søgte hun dog ind på Danmarks Designskole, men der fik hun afslag. Efterfølgende kan hun godt se, at Mediehøjskolen passede bedre til hendes profil.

5tEwdo9lO7j7rvSS_3bf2KuNrqonoJhobN0I4sd8-RI

Det er ikke min uddannelse, der gør den største forskel for mine illustrationer og forretning. Jeg bruger det, jeg har lært, men i min branche er det ikke så meget papirerne, der tæller som det er erfaring, talent og netværk,” fortæller Michelle, der droppede ud af studiet på Mediehøjskolen efter to år pga. en museskade.

Museskaden blev dog startskuddet til at hun begyndte at tegne og sælge sine egne plakater, og hun opdagede hurtigt, at folk var interesseret i at købe hendes værker.

Jeg tjente flere penge end jeg fik i SU, så det var et nemt valg. Hvis ikke det gik, kunne jeg jo altid gå ud at få et arbejde. Da jeg ikke investerede så meget økonomisk i det, så jeg det ikke som et stort spring,” siger Michelle.

Fuld fart på karrieren

I 2010 startede Michelle sin virksomhed ved siden af studiet. Og forretningen bag Michelle voksede støt.

Jeg startede i det små ved at købe en lille printer og udskrive mine plakater. Først printede jeg ti, og når de så var solgt, enten på bestilling eller til forskellige designmarkeder, så printede jeg ti mere,” fortæller Michelle.

Og for knap to år siden blev hendes virksomhed så til en fuldtidsbeskæftigelse, hun kunne leve af. Siden har hun haft travlt med at realisere alle sine ideer.

UnknownI 2013 omsætte forretningen for 350.000 kroner, og sidste år tredoblede hun omsætningen til en million kroner. Så forretningen går godt, men selvom en million kan lyde af meget, så har Michelle dog stadig ondt i maven over økonomien. Ordrerne kommer ind uge for uge, og hvis der en uge ikke er så mange ordrer, bliver hun bekymret.

 

Mit nytårsforsæt er altid at have en buffer af penge, så jeg ikke behøver at bekymre mig,” siger Michelle, der har opbygget sin forretning for sine egne penge. Hun har ikke lånt så meget som en krone.

”Selvom det har været svært, så er jeg dog er glad for, at jeg ikke har en masse penge ude at svømme, så der intet er at miste for mig,” fortæller Michelle.

Udfordringen er dog på den anden side, at en masse gode ideer ikke kan blive realiseret pga. de manglende ressourcer:

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lave en masse nye produktlinjer. F.eks. sengetøj, tæpper og puder, tapet og ting til børneværelse. Men det er projekter, som står på standby, indtil der er flere penge i kassen eller en bank, der vil lege med,” smiler iværksætteren.

Mavefornemmelse i stedet for forretningsplan

Michelle driver sin forretning nærmest uden forretningsplan og strategi. I stedet tager hun tingene dag for dag og baserer sine ideer på en mavefornemmelse af, hvad der fungerer og ikke fungerer.

Jeg bliver hurtigt opslugt af de konkrete hverdagsopgaver, der følger med at have sin egen virksomhed, så jeg skal øve mig på, at lave nogle mere langsigtede planer for forretningen. Dagene flyver af sted med at lave nye illustrationer, kontakt med leverandører og butikker, administration, salgsarbejde, bogføring og pakning af diverse ordrer,” fortæller Michelle.

Unknown-3

Michelles passion ligger i illustrationen og det kreative. Hun er ydmyg og ikke den typiske sælgertype:

Jeg lider nok af en mild form for social angst og bryder mig ikke om bare at gå rundt til leverandører og sælge mig selv og rose mine egne plakater alt for meget. Det er bedre, hvis de sælger sig selv.”

Det der dog for alvor har sat gang i salget er, at hun er begyndt at tage på rigtig mange messer rundt omkring i verdenen. Her møder hun samarbejdspartnere og potentielle kunder. Hun er netop kommet hjem fra to ugers ophold på messe i Paris, og hun viser mig den tykke notesbog, der er fyldt med nye kontakter, som hun skal følge op på i nærmeste fremtid.

Hun skaber liv på skærmen

Det er aldrig til at sige, når en idé popper op i Michelle Carlslunds hjerne. Der er ikke noget specielt, der inspirerer hende. Det sker bare pludseligt.

Jeg får mange ideer, og skriver dem så ned i min skitsebog eller telefon, når jeg så har tid sætter jeg mig ned og illustrerer mine tanker,” siger Michelle.

Unknown-6 Unknown-5 Unknown-4 Unknown-1

Illustrationerne af Michelle Carlslund er lavet på mange forskellige måder. Sommetider skærer og limer hun og andre gange hun bruger blæk og akvarel. En del af illustrationerne er lavet ved hjælp af en elektronisk tegne-pad, men måden opgaven gribes an på afhænger af hendes humør i øjeblikket.

Bylivet i København er i særdeleshed krøbet ind under huden på hende og har fundet vej i hendes illustrationer:

Da jeg flyttede til København fra Gilleleje efter gymnasiet, blev jeg utrolig fascineret af bylivet og tanken om, at alle storbyboere har et særligt tilhørsforhold til den by, de bor i. Min by er København, men jeg vil gerne have at alle tænker deres egen by ind i det,” fortæller Michelle, der erklærer sin kærlighed til bylivet i kollektionen My City.

Unknown-2 Unknown-1 Unknown-3 Unknown

Bagsiden af medajlen ved iværksætteriet

Selvom Michelle laver det, hun brænder for, er det ikke altid lige nemt at have sine egen virksomhed. Hun kan fx aldrig holde rigtig fri, så når hun er på ferie er det altid med et øje på mailen og telefonen.

Det kan være hårdt altid at skulle være på. Jeg har ikke nogen assistent endnu, så jeg arbejder rigtig meget for altid at vende tilbage på henvendelser.

Det har heller ikke været uden udfordringer for den unge iværksætter at bygge virksomheden op.

Jeg tror, jeg har begået alle fejl, som kan begås og gået i alle fælder, som man kan gå i. At starte en forretning op og etablere et samarbejde med leverandører og agenter er ikke noget, man kan læse eller google sig til. Hvordan laver man fx en god leverandørkontrakt? Hvordan undgår man at blive snydt? Det er bare nogle af de ting, jeg gerne ville have vidst mere om dengang,” fortæller Michelle, der den dag i dag stadig ikke helt sikker på, at hun har de bedste aftaler med alle samarbejdspartnere. Det er en hård verden med et utal af blindgyder.

Et godt netværk gør det hele lidt nemmere

Et godt netværk har gjort en stor forskel for Michelle Carlslund, der blandt andet er med i et Advisory Board for start up virksomheder. Her deler de erfaringer, tips og tricks til mestre iværksætteriet.

Vi har en mentor, som hjælper os. Vi deler ideer, sparrer og kommer med input til hinandens projekter. Det har været rigtig godt, og har hjulpet mig meget,” fortæller Michelle.

Rch1T72OPemlsxi4pQjTNdT5x_KF0CYc9q6b05DbbkM

”Men det er en branche med stor konkurrence, hvor folk holder kortene tæt til kroppen. Du kan nok ikke bare ringe til HAY og spørge, hvor de får produceret deres møbler. Det er deres forretningshemmelighed,” siger hun og fortsætter:

”På samme måde bliver jeg nødt til at prøve at værne om de ting, der adskiller mine produkter fra de mange andre smukke illustrerede sager, der findes på markedet. Det er f.eks. mit materialevalg i form af det ret specielle stenpapir. Det har taget lang tid at finde og er blevet mit varemærke,” fortæller Michelle om den hårfine balance, med hvad der skal deles og ikke deles i sit netværk.

Michelles drøm om fremtiden er, at hun kan fortsætte med sine illustrationer, og at succesen kan vokse sig større samtidig med, at oprigtigheden bevares og sjælen stadig kan mærkes i billederne.

Michelles råd

Jeg vil til slut ønske Michelle Carlslund al mulig held og lykke i fremtiden, og jeg glæder mig til at se mere meget til hendes illustrationer af alverdens slags.

Hooked? Følg Michelle Carlslund på Facebook eller på Instragram @michellecarlslund.

E9qLFRocRfUeMv7J0i851t4a8psAZRpLy9N5TLLVM5g

Advertisements

9 thoughts on “Michelle Carlslund

  1. Sikke en sej ung pige – jeg tror, det er kendetegnet for mange unge iværksættere indenfor den kreative branche, at de ikke tænker så meget på strategi og langsigtede økonomiske planer for, hvordan deres virksomhed kan vokse yderligere. De laver forretning med hjertet og følger deres drøm.
    Virkelig godt gået, Michelle! Jeg kendte ikke til dine plakater før, men det er klart en fejl – for det er super fede!

  2. Stort tillykke med den fine titel! Hvor er det flot med alt det, du har opnået. Sikke et godt portræt, rigtig spændende læsning. Held og lykke med det hele Michelle.

  3. God artikel , der skildrer det at bygge en forretning op meget smukt – ja for livet som iværksætter er ikke altid lige nemt, og det er bestemt ikke noget, man er verdensmester til fra starten. Det har jeg måtte sande og lære på den hårde måde. Men hvor er det fedt at have bygget sit eget op. Jeg er så stolt – også selvom det har kostet mange timer væk fra familien og en økonomisk usikkerhed, hvor man aldrig ved, hvad der går ind på kontoen næste måned. Nu er jeg dog på den anden side, og elsker livet som selvstændig.
    Godt gået Michelle!
    Ps. super fede plakater!

  4. Pingback: Talent of the month: Michelle Carlslund – Business is about talent

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s